Om Freakshow

En hyldest til alle "skæve" mennesker

Under arbejdet med Freakshowserien har vi læst bunker af fagbøger og set en masse film om freaks og karnevalsfolk.
 
Ofte starter man med at tænke ”stakkels barn,” når man fx ser en havfruepige som Shiloh Pepin, der er født med sammenvoksede ben. Men det holder kun, til man lærer hende at kende. Så ser man en glad og livlig pige, der er, som hun er, og lever et fuld liv. Hurtigt vendes medlidenheden til ærefrygt. Tænk at udvise sådan et livsmod! Og her går man selv og er utilfreds med sine egne kommodeben … Det sætter ligesom tingene i perspektiv!
 
Gang på gang er vi stødt på mennesker, der ved første blik lignede tragiske skæbner, men som viste sig at være det stikmodsatte.
 
Freakshow er en hyldest til alle (os) skæve mennesker:
  • Rose Siggins, kvinden uden ben, der kørte rundt på skateboard og havde sit eget bilværksted.
  • Abby og Tiffany Hensel, de siamesiske tvillingesøstre, der deler én krop, og kaster sig ud i det meste med smittende livsappetit.
  • Al og Jeanie Tomaini, kæmpen og den halve kvinde, der kørte deres eget succesrige freakshow, og som siden var med til at gøre Gibsonton, Florida, til et elsket tilflugtssted for pensionerede freaks og karnevalsfolk (carnies).
Vi synes, de er freakin' awesome!
 
Den eneste af vores skæve figurer, vi selv synes, er en freak, er Orson, fordi han er født uden noget, der er helt afgørende for at kunne kaldes et menneske ... 
 
Ham møder du for fuld kraft i Freakshow 2, 3 og 4.
 
God læselyst!
 
Kærlig hilsen
Nicole og Ellen (håbløst normale)

Bogtrailer

Freakshow Bogtrailer

Orlaprisen 2016

Freakshow 1 - De falske freaks var nomineret til Orlaprisen 2016 sammen med 11 andre børnebøger.
 
Nomineret til Orla-prisen 2016
 
Enhver lighed med freaks, ægte såvel som falske, og med moderne reality-tv er fuldstændig tilsigtet.
 
Freakshowserien er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe - Seneste opdateret 23. maj 2018