Fup eller freak? / Girafpigen

Læs mere om

 
Ifølge ophavsretsloven må vi ikke vise billeder af de omtalte personer, så du må selv finde dem via disse links.

Girafpigen

Girafpigen er fup! Men …

Der findes (så vidt vi ved) endnu ikke nogen, der er blevet opereret om til giraffer. Men inspirationen til girafkvinden kommer fra virkelighedens ”girafkvinder”, der får sat ringe om halsen for at få en længere hals.

Girafkvinder

Dette kendes fra gamle stammekulturer i Afrika, hvor høvdingens hustruer gik med halsringe som et symbol på deres status og magt. De tunge ringe skubbede skulderne ned og fik derved halsen til at se længere ud. Typisk fik de deres første ring på, når de blev gift som 13-årige. Herefter fik de flere og flere ringe på. Det gav dem en rank holdning på samme måde, som et korset ville gøre det.
 
Myten sagde, at kvinderne ikke kan overleve uden ringene, da halsen ikke længere kunne bære sin egen vægt. Og høvdingen kunne fjerne ringene og derved dræbe kvinden, hvis hun var ham utro. Det er dog kun en myte. Kvinderne kan sagtens overleve uden ringene, selvom det vil føles ubehageligt, da kroppen er vænnet til det andet.

Girafpigen
(Freak Factor)

Freakshow Girafpigen
Girafpigen er født med en lidt længere hals end de fleste. Og blev som barn drillet med at have en lang hals, men i stedet for at blive ked af det, så valgte hun at være stolt over sit særpræg. Og da hun hørte om Freak Factor, besluttede hun sig for, at nu ville hun for alvor gøre noget ud af sin hals.
 
Gennem nogle komplicerede operationer fik hun forlænget halsen og besluttede sig for også at male mørke pletter på sin hud, så hun for alvor kunne leve op til tilnavnet Girafpigen.
Freakshowserien er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe - Seneste opdateret 23. maj 2018