Fup eller freak? / Eva og Goliat - kæmpen og den halve kvinde

Læs mere om

 
 
Ifølge ophavsretsloven må vi ikke vise billeder af de omtalte personer, så du må selv finde dem via disse links.

Eva og Goliat

Eva og Goliat er ægte freaks! Kæmpen og den halve kvinde findes

Vi troede, vi havde opfundet direktørparret, hvor han er kæmpe, og hun født uden underkrop, men en hurtig søgning på nettet viste os, at vi tog fejl. Sådan et par har faktisk eksisteret.

Al og Jeanie Tomaini - Verdens mærkeligste ægtepar

Al Tomaini var 2,54 meter høj, og hans kone Jeanie, der var født uden ben, var 74 centimeter høj. Sammen blev de kendt som Verdens mærkeligste ægtepar, og optråde vidt og bredt med deres eget freakshow.
 
Jeanie havde optrådt, siden hun var barn, som "Verdens eneste levende halve pige", og var en dygtig akrobat. 
 
De trak sig tilbage til Gibsonton i Florida, en by hvor mange freaks holder til, og som er kendt for at være den eneste by i verden med et posthus, der har en særlig skranke i dværghøjde. 
 
Vi er begge dybt fascinerede af "carnies", karnevalsfolket, der har deres eget sprog, deres egen kultur, deres egne parallelle samfund. Og som betragter de såkaldt normale som unormale. 

Rose Siggins

Rose Siggins er den anden inspirationskilde til Eva van Schabt og til hele ånden i Freakshowserien. Vi har begge set dokumentarfilmen om Rose - Kvinden med den halve krop - og vi faldt begge for hende med et brag. Mage til smuk, skøn, sej og livsduelig kvinde skal man lede længe efter.
 
Rose havde en sjælden medfødt deformitet, der gjorde hendes ben ubrugelige. De blev amputeret, da hun var ganske lille. Hun foretrak at bevæge sig omkring på et skateboard, fordi en kørestol, som hun selv udtrykte det, fik hende til at føle sig handicappet.
 
Rose valgt at leve et normalt liv og havde sit eget bilværksted, hvor hun reparerede vintage-biler. Hun blev gift og fik to sunde børn. Og hun optrådte bl.a. i trylleshows og som skuespiller i tvserien American Horror Story.
 
"Jeg kan godt lide den måde, jeg er på. Jeg ville aldrig ændre det. Jeg kunne ikke forestille mig at være det, man kalder normal. Det her er nomalt for mig."
Citat Rose Siggins.

Kæmpen og den halve kvinde - Eva og Goliat van Schabt

Freakshow - Eva og GoliatEva og Goliat van Schabt er ikke bare mand og kone, de er også fætter og kusine, og kommer fra en familie af stolte freaks.
 
Eva er født uden ben, men det har aldrig afholdt hende fra noget som helst. Som ung var hun kanonkonge, i dag optræder hun med vilde stunts på sit elskede skateboard.
 
Hun er direktør for Familien van Schabts Rædsels- og Raritetskabinet og mor til en stribe børn og adoptivbørn.
 
Goliat er 2½ meter høj og lige så rar, som han er stærk, når altså ikke hans temperament løber af med ham.
 
Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det hende, der har bukserne på i det forhold.
Freakshowserien er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe - Seneste opdateret 23. maj 2018