Fup eller freak? / Enhjørningepigen

Læs mere om

 
Ifølge ophavsretsloven må vi ikke vise billeder af de omtalte personer, så du må selv finde dem via disse links.

Enhjørningepigen

Enhjørningepigen er fup. Der findes masser af horn, men ingen enhjørning

Der findes (så vidt vi ved) endnu ikke en, der er blevet opereret om til en enhjørning, men der findes masser af eksempler på folk, der får lavet horn eller andre operationer for at skille sig ud.

Caim Mortis – Devil Man

Et af eksemplerne er ”Devil Man” . Hans navn er Caim Mortis, og han kommer oprindeligt fra Columbia. Han har brugt over 10 år på at ændre sit udseende. Han har blandt andet fået lavet implantater i panden og en hornpiercing. Derudover har han fået tatoveret sine øjeæbler helt sorte. Alt dette har han gjort, fordi han gerne ville skille sig ud og være noget særligt.

Hans katolske familie kunne ikke acceptere hans nye udseende og udstødte ham. Det fik Caim til at flytte til Mexico, hvor folk var mere rummelige. Og i dag har han selv en tatovørshop, hvor han hjælper folk med at få opfyldt deres drømme om at skille sig ud fra mængden.

Zhang Ruifang – Gedekvinden 

Derudover kan det faktisk ske, at mennesker af sig selv ”gror” horn. Det skete for 101-årige Zhang Ruifang fra Kina. Hun går under navnet ”Gedekvinden” og har i løbet af et år udviklet et 6 cm langt horn i den ene side af panden. Hornet er opstået på grund af sammenpresset keratin i huden (det er det samme, som hår og negle er lavet af).

Enhjørningepigen
(Freak Factor)

Freakshow Enhjørningepigen
Enhjørningepigen er en af Freak Factors stjerner. Det smukke specialfremstillede horn i panden kan få de fleste til at gispe af begejstring.
 
Hornet krævede flere justeringer, inden det var tyndt nok til, at hun kunne bære det uden at vælte forover. Nu viser hun det stolt frem, også selvom det til tider giver hende en voldsom hovedpine.
 
Enhjørningepigen håber, at folk vil se på hende på samme måde som enhjørningerne i eventyrerne: nemlig som smuk, ædel og venlig.
Freakshowserien er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe - Seneste opdateret 23. maj 2018