Fup eller freak? / Daniel - dinodrengen

Læs mere om

 
Ifølge ophavsretsloven må vi ikke vise billeder af de omtalte personer, så du må selv finde dem via disse links.

Daniel

Daniel er fup! Der findes ikke mennesker med skjold

Der findes (så vidt vi ved) endnu ikke nogen, der har fået opereret et skjold på ryggen. Men der er faktisk et eksempel på en dreng, der gik under navnet ”Skildpaddedrengen”. Hans ”skjold” var dog i virkeligheden et modermærke, der var vokset helt uhæmmet.

Didier Montalvo - Skildpaddedrengen

Drengens navn er Didier Montalvo. Han er fra Columbia og blev født med et modermærke på ryggen. Didier led af en sjælden sygdom, der fik modermærket til at vokse vildt. Det endte med at fylde hele hans ryg som et stort ”skjold”. Modermærket var ikke bare upraktisk. Det gjorde også ondt og kløede. Derudover levede Didiers familie i konstant frygt for at, at der ville opstå kræft i det. 
 
Heldigvis spredte nyheden om Didier sig, og det lykkedes at finde nogen, der ville operere ham. Så da han var otte år gammel, blev han fløjet til England og fik opereret modermærket væk i en kompliceret operation. På det tidspunkt var modermærket så stort, at det udgjorde 20 % af hans kropsvægt. Det vil sige 4-5 kg.
 
Operationen var en succes, og nu kan Didier leve et normalt liv og forhåbentlig glemme alt om sit øgenavn ”Skildpaddedrengen”.

Dinodrengen Daniel
(Freak Factor)

Freakshow Daniel
Daniel er Katjas fætter. Ligesom sin kusine blev han fristet af muligheden for at blive opereret anderledes. Han har fået lavet et flot skjold på ryggen. Daniels sande kald er dog ikke at være cirkusartist, men kunstner. Han er en fantastisk maler og har blandt andet lavet flotte malerier af alle de optrædende i Freak Factor.
 
Han er også praktisk anlagt og var i lære som tømrer, inden han blev en del af Freak Factor. Så når han ikke optræder eller maler, fungerer han også som handy man i freakshowet.
Freakshowserien er skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Ellen Holmboe - Seneste opdateret 23. maj 2018